Showing all 10 results

Leveringstid – 2 til 23 arbejdsdage

Brugskunst – funktionelle og farverige skeholdere i håndlavet keramik – en helt perfekt ”køkkenhjælper”

 

Skeholdere – eller som man siger på tyrkisk – Kaşıklık

Man kan finde skeholdere eller kaşıklık, som de kaldes på tyrkisk, i langt de fleste tyrkiske køkkener. Sædvanligvis i keramik og med farvestrålende mønstre og designs. I det hele taget er tyrkerne rigtig glade for sprudlende farverigdom og minutiøs dekoreret keramik, både i deres arkitektur, i deres boligindretning samt i deres valg af brugskunst – og de har da også en årtusinder lang historie indenfor keramisk kunst og håndværk.

De skønne skeholdere er ideelle, både til at lægge dine grydeskeer på, medens du laver mad – eller måske til dit serveringsbestik – så du undgår madrester og snavs på køkken og spisebord. Og så oser de jo simpelthen bare af Middelhavs atmosfære og charme, med de smukke motiver der, helt sikkert, vil tilføje et spændende strejf af varm sydlandsk inspiration til dit køkken.

Håndlavede skeholdere med blomstermotiver i blå og røde farver

Skeens historie

Det er en naturlig del af den menneskelige udvikling at opfinde og bruge redskaber til at gøre livet og hverdagen lettere for os selv. Skeholdere er nok et af de lidt mere moderne redskaber, men at bruge en skeformet genstand i og til madlavningen er et oldgammelt fænomen.

Faktisk har man fundet ud af at mennesket allerede tilbage i stenalderen brugte både muslingeskaller, tilslebet sten, udskåret træ og ben både som køkkenudstyr og som spiseredskaber. Og det i næsten alle kulturer verden over, selvfølgelig afhængig af hvilke ressourcer og materialer der var til rådighed for de mennesker, der levede i området. Og det er jo altså bare heller ikke særlig nemt at skulle spise sin suppe med hænderne!  

Historiske skeer fra forskellige tidsperioder og kulturerOmkring år 1000 f.v.t. blev der i det gamle Egypten fremstillet de første rigtige skeer med et egentlig håndtag – sådan som vi også kender det fra i dag. Disse skeer var omhyggeligt illustreret med hieroglyffer, tegninger, udskæringer og religiøse referencer og var primært forbeholdt de royale, de rige og præsteskabet.
På romernes tid blev både skeer og andre køkkenredskaber ofte fremstillet i bronze og sølv, såfremt man altså tilhørte den velstående del af samfundet, og op gennem middelalderen begyndte man gradvist også at bruge tin, messing og kohorn.


I 18-1900 tallets Victoria tid, blev det moderne at have specielle sølvskåle eller glas til atSølvskål til opbevaring af skeer fra Victoria tiden opbevare sine skeer i. Hvor knive og gafler var henvist til en mørk tilværelse i en skuffe, fik skeerne lov at stå til skue på spisebordet. Der blev endda udviklet særlige fine skåle med håndtag til at hænge skeerne på.
I Tyrkiet fik sultanerne, i Osmannertiden, fremstillet skeer i både glas, sølv og guld og fik endog sat rubiner og ædelstene på håndtagene. Som med de fleste andre genstande og produkter vi mennesker har skabt, blev også skeen således et redskab til at vise andre vores status og succes i livet.

I dag fremstilles der skeer, bestik og køkkenredskaber i alskens forskellige materialer, former og designs. Og automatiserede og elektriske køkkenapparater har overtaget mange af de ting vi plejede selv at skulle stå for.

Vores håndlavede keramiske skeholdere er nok på mange måder et stykke brugskunst der udstråler både tid og æstetik – tid til at røre i gryden, tid til at tænke og tid til at dække et bord op, så det glæder både øjnene og maven. Det er slow-living, nærvær og den særlige fornemmelse af atmosfære, der ligger i et produkt, der er håndlavet med rødder i traditioner og historie.

vanddråber på blomster der giver ro og nærvær - slow living

Vores flotte skeholdere kommer således i mange forskellige og smukke finurlige designs og farver, flere af dem dekoreret med blomstermotiver af bl.a. tulipaner og nelliker. At det lige er tulipanen der går igen som motiv i meget tyrkisk kunsthåndværk, er der såmænd også en rigtig god grund til.

Tyrkiet og tulipanen

Hvem elsker ikke bare tulipaner? – ikke kun er de skønne forårsbebudere, der bringer håb og forventninger om snarlig sommer med sig – men de har også den mest vidunderlige duft og så kommer de jo bare i et væld af farver og former. Der er ikke noget at sige til at tulipanen har gået sin sejrsgang verden over og endda har været med til at fremkalde internationale kriser som fx tulipankrigen eller tulipanmanien i det 16 århundrede.

Tulipanen menes oprindeligt at stamme fra de centralasiatiske områder, og er blevet dyrket i Tyrkiet i århundreder. I den Osmanniske periode blev tulipanen og tulipanløget ophøjet til en hel særlig status og specielle sorter blev værdsat på linje med guld og ædelstene. Sultanerne afholdt årlige tulipanfestivaler om foråret ved fuldmåne tid, hvor de dekorerede områderne omkring paladset med tusindvis af vaser, fyldt til bristepunktet med tulipaner i alverdens farver og former. Det var også almindeligt for folk at bære tulipanen som en del af deres hovedbeklædning – turbanen. Fra Tyrkiet kom tulipanen til Holland og Holland er den dag i dag den største producent af tulipaner.

Tulipaner i forskellige former og farver samt tulipanløg på keramikDe skønne tulipan blomster har naturligt nok fået en hel særlig betydning i den tyrkiske kultur og historie og har da også været yndede temaer, både i tyrkisk kunsthåndværk, brugskunst, design og endog på tekstiler, – oftest og gerne i forskellige udgaver af blålige og røde farvenuancer. Man ser stadig tulipanen anvendt i rigtig mange af også de moderne designs og tulipanen, der på tyrkisk hedder ”lale,” er i dag landets national blomst.


“If we could see the miracle of a single flower clearly our whole life would change.”

– Buddha


Bly- og cadmiumfri brugskunst – der tåler opvaskemaskine

Skeholderne er både bly og cadmiumfri og kan derfor trygt bruges til madlavning. De er håndlavet i en robust kvalitet, der betyder, at de også sagtens kan klare en tur i opvaskemaskinen. Læg dem ved siden af dit komfur, hvor de både vil lyse op, med deres skønne farverige motiver, og samtidig altid er klar til at holde på dit køkkenbestik.
Skeholdere er en af de køkkenredskaber, man ikke vidste man manglede – men når man først har oplevet hvor praktiske de er, er det svært at forstå, at man nogensinde har kunnet klare sig uden. 

Se også vores forrygende flotte håndlavede keramik flasker  der vil være helt ideelle til dine favorit olier.  Lækker brugskunst, der også vil være dekorativ – bare til pynt.

Skøn håndlavet keramik flaske med motiver af nellikker og tulipaner