Showing 1–12 of 28 results

Leveringstid – 2 til 10 arbejdsdage

Økologiske tekstiler i luksuriøse designs – med inspiration fra Tyrkisk kultur og natur – vi kan ikke få hænderne ned!          

Billede af bomuldsplante
     Bomuld

For os i Malukka, er det vigtigt at have fokus på miljøhensyn, bæredygtighed og fair arbejdsvilkår – også uden at skulle gå på kompromis med vores overordnede vision om at præsentere spændende tyrkiske produkter – med et æstetisk og inspirerende design – i en god og lækker kvalitet. Det er derfor med stor glæde, at vi introducerer økologiske GOTS & OEKO-TEX certificerede produkter i vores webshop. Sengetøj, håndklæder og badekåber i blød økologisk  bomuld fra den Ægæiske region af Tyrkiet – verdens førende producent af økologisk bomuld og tekstil. Og i helt specielle, luksuriøse designs, med fokus på både detalje og kvalitet og med et unikt etnisk inspireret udtryk.

Økologiske badekåber, håndklæder og sengetøj

Vores håndplukkede udvalg af økologiske tekstiler, er alle lavet i spændende og anderledes designs og er i flere tilfælde endog dekoreret med de skønneste håndlavede broderier og motiver. Vores leverandør i Tyrkiet, har skabt disse unikke designs med udgangspunkt i flere forskellige tidsperioder i landets historie og har således både en etnisk inspireret serie, samt en serie med mønstre, geometriske former, farver og udsmykninger, hentet fra Osmanner periodens farverige og eventyrlige 1001 nats stil. De specielle designs, håndarbejdet og den økologiske kvalitet er med til at skabe en hel unik udstråling af wellness, komfort og æstetik, der med sikkerhed vil tilføje både originalitet og atmosfære til dit soveværelse og bad.

   Økologiske håndklæder med broderier. Etnisk design         Flotte økologiske badekåber i dekorativ gaveæske. med broderi        Økologiske tekstiler, sengetøj med broderi og etnisk design

Historien bag

Den Ægæiske region af Tyrkiet har en lang og anerkendt tradition for dyrkning og produktion af både tekstiler og uld. Det frugtbare område har været beboet af mange forskellige blomstrende civilisationer op gennem historien og var i tiden omkring Jesu fødsel, et internationalt centrum for den voksende handel mellem Europa og Asien. Den frugtbare jord – som blandt de lokale omtales som ”Ægæers guld,” var således med til at skabe både stor velstand og etablering af farverige kosmopolitiske handelsbyer med velorganiserede banker, skoler og teatre. Særligt berømt var naturligvis området omkring Pamukkale, hvor de imponerende kalkstens terrasser og thermalbade, også i oldtiden, tiltrak både handelsfolk, turister og royale fra ind- og udland. Wellness og antikke udgaver af det vi, i nutiden, kalder for spabade, har altid haft stor betydning blandt de civilisationer der har levet i landene omkring Middelhavet. Og man kan stadig se ruiner af store offentlige badstuer overdådigt udsmykket med mosaikker og kunsthåndværk.

Byen Laodikeia  

Laodikeia i Tyrkiet
           Ruiner i Laodikeia

En af datidens største og rigeste byer, i denne region, var Laodikeia, som i sine velmagtsdage husede over 80000 indbyggere fra nær og fjern. Byen havde sågar sin egen møntfod. Laodikeia hed oprindeligt Diospolis – som betyder ”Zeus`by”- men blev omdøbt, da Kong Antiochus i ca. år 300.f.kr navngav byen efter sin elskede hustru Laodike. I de følgende århundreder voksede byen og blev efterhånden et vigtigt center for tekstilproduktion og international handel og viden om berømt for deres fine kvalitet i både uld og bomuld. 

Økologisk bomuldsproduktion

Voldsomme jordskælv ødelagde med tiden Laodikeia – men heldigvis fortsatte man med at dyrke og producere, specielt bomulds tekstiler i området og gennem de sidste godt 30 år har man arbejdet med et stadig større fokus på økologi, miljø og bæredygtighed. Mange af områdets store og små producenter arbejder nu udelukkende økologisk og i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder og miljøvenlige principper igennem hele processen – lige fra dyrkning til forarbejdning og produktion. Du kan læse mere om den økologiske produktion her..

 “The earth is what we all have in common”.
– Wendell Berry

Hånd der holder planeten mellem 2 fingre

Vores leverandør og samarbejdspartner i Tyrkiet

I vores valg af leverandør, indenfor økologiske tekstiler; sengetøj, håndklæder og badekåber, har det været vigtigt for os at finde produkter, der både lever op til de internationale miljømæssige krav og standarder for økologisk dyrkning og produktion og samtidig har en stil og et design, der harmonerer med vores koncept. Originale og kreative produkter med et spændende etnisk præg og 100 % lavet og fremstillet i Tyrkiet – gerne med en kulturel og historisk dimension.

Vores leverandør Ecocotton, synes vi, har alle disse egenskaber. Fremragende kvalitet, enestående og specielle designs, med tydeligt aftryk af både kultur og folklore og – ikke mindst – certificerede med anerkendte internationale mærkater, både indenfor økologi, bæredygtighed og sociale arbejdsforhold. Ecocotton anvender udelukkende økologisk langfibret bomuld fra Ægæer området i deres tekstil produktion. Man har desuden valgt at lægge produktionen i samme område som dyrkningen, for at reducere C02 udledningen ved transport. Også arbejdsmiljøforhold er essentielle værdier hos vores leverandør, og de har et stort fokus på projekter, der inddrager de ansatte i udviklingsprocessen.

De udtrykker det selv således;

 ” Vi dyrker og laver vores produkter med respekt og forståelse for områdets kultur og historie, og med respekt for naturen og alle de involverede i processen” – Vores produktion er funderet i ansvarlighed, miljø, lovgivning og samfundsforhold”

Ecocotton har en lang række internationale certifikater herunder;
GOTS certifikat, – BSCI certifikat, – OEKO-TEX (Standard 100 certifikat),- ISO certifikat.

Oekomaerker og certificeringer

For mere information om disse certifikater kan du læse her; miljoemaerker-og-certifikater/ 

Hvordan passer jeg på mine økologiske tekstiler

Gots certificeret bomuld er ikke blevet behandlet med samme skrappe kemikalier som konventionel bomuld. Heller ikke hvad angår farvestoffer eller de kemiske stoffer der forhindrer tekstilerne i at krympe. For at passe på naturen og samtidig undgå at tekstilerne krymper i vask, anbefales det derfor, at man holder sig til forholdsvis lave temperaturer, både ved vask og tørretumbling. De økologiske tekstiler bør således vaskes ved max.40 grader, med et kort centrifugeringsprogram, og tørre tumbles ved lav temperatur. Lavtemperatur programmer gavner miljøet og man kan evt. gøre brug af et såkaldt koldt vands vaskepulver. Tekstilerne bliver lige så rene og samtidig beskytter det også både farverne og de håndlavede broderier. Blege- og skylle midler bør selvfølgelig undgås.

Tag også et kig på vores flotte udvalg indenfor håndlavet blyfri keramik,som vil tilføje en spændende og inspirerende dimension til både dit køkken og stue.

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Ahsen, øko-badekåbe, dame

1.025,00 kr. Inkl. moms

Økologiske håndklædesæt

Ma-Alvin, øko-håndklædesæt

795,00 kr. Inkl. moms
1.845,00 kr. Inkl. moms

Økologiske håndklædesæt

Ma-Laodikeia, øko-håndklædesæt, rød

625,00 kr. Inkl. moms

Økologisk sengetøj

Ma-Lyra, økologisk sengetøj

2.150,00 kr. Inkl. moms

Økologiske håndklædesæt

Ma-Lyra, øko-håndklædesæt

795,00 kr. Inkl. moms

Økologiske håndklædesæt

Ma-Ahsen, øko-håndklædesæt

625,00 kr. Inkl. moms

Økologiske hamam håndklæder - peshtemal

Ma-Kaan, øko-hamam håndklæde, peshtemal

425,00 kr. Inkl. moms

Økologiske håndklædesæt

Ma-Efza, øko-håndklædesæt

750,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Alvin, øko-badekåbe, dame

1.125,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Laodikeia, øko-badekåbe, dame

995,00 kr. Inkl. moms

Økologiske bade-og morgenkåber, dame

Ma-Ayliz, øko-badekåbe, dame

1.050,00 kr. Inkl. moms