Ma-Duro, badekåbe i skønt blødt bomuldsstof
En eksklusiv badekåbe i dejlig blød økologisk bomuld i en flot støvet olivengrøn farve. Kraven er i lyst naturfarvet bomuldsstof med håndlavede motiver af blade, i gyldne og grønne nuancer og med små rødlige pomponer, der illustrerer blomster. Badekåben har skrålommer i siderne. Badekåben er både GOTS og OEKO-TEX certificeret og derfor dyrket og produceret efter de strengeste miljømæssige kriterier.
Tyrkisk badekultur
Den smukke badekåbe er, i både design og stil, inspireret af tyrkiske traditioner og historie. I Tyrkiet har der, siden oldtiden, eksisteret en helt speciel badekultur, med særlig vægt på både arkitektur og dekorativ udsmykning af de mange offentlige badehuse, der gennem tusinder af år, udgjorde en fast bestanddel i de fleste større byer. Mange steder i Tyrkiet kan man således besøge arkæologiske udgravninger og finde ruinerne af badehuse der, længe før vor tidsregning, var elegant indrettet med store pools, dampbade og sågar toiletter med rindende vand, lavet i luksuriøst marmor og dekoreret med farverige mosaikker, der afspejlede områdets flora, fauna, og forskellige Guder og Gudinder.
Hvis man har rejst som turist i Tyrkiet, har man måske også prøvet et ophold i de såkaldte Hamams – de offentlige badeanstalter der, siden Osmanner tiden, bl.a. har tilbudt bade, massage og spa behandlinger og som er ren velvære for både krop og sjæl.
Den tyrkiske badekultur har også sat sit præg på mange private tyrkiske badeværelser, der ofte er meget æstetisk indrettet med dekorationer og pyntegenstande, i form af fx håndlavede keramikskåle med potpourri og duftposer, mosaikker, vaser og selvfølgelig også med både elegante håndklæder og badekåber, designet med flotte motiver og mønstre.
GOTS og OEKO-TEX
Denne skønne badekåbe er både GOTS (Global Organic Textile Standard) og OEKO-TEX certificeret, hvilket betyder, at den er produceret helt uden skadelig kemi og derfor trygt kan bruges – også til en sensitiv eller allergisk hudtype.
GOTS certifikatet stiller desuden krav om at hele produktionsprocessen fra såning – dyrkning – forarbejdning og opbevaring, lever op til mærkatets strenge regler i forhold til både økologi, bæredygtighed og miljøhensyn – samt til ordentlige sociale og økonomiske vilkår for dem der producerer varerne.
Badekåben er således et rigtig godt valg – ikke bare for din krop – men også for natur og miljø.
Hvis du har lyst til at vide lidt mere om GOTS og OEKO-TEX så kan du finde yderligere information her..
En virkelig eksklusiv badekåbe, der er produceret i Ægæer området af Tyrkiet – en region der gennem årtusinder har været kendt for deres særlig traditioner og gode bomuldskvalitet.
Den flotte badekåbe er derfor til dig, der kan lide eller måske har brug for lidt selvforkælelse. Behagelig blødt og lækkert bomuldsstof i en sund giftfri og økologisk kvalitet og med håndarbejde og design, der oser af elegance og klasse. Badekåben kommer tillige i en dekorativ gaveæske, hvis du i stedet tænker at ville forkæle en af dine nærmeste.
Se i øvrigt også vores smukke håndklædesæt i samme serie – der giver dig mulighed for at skabe en hel unik og inspirerende stemning på dit badeværelse.
Yderligere information
Gots certificeret bomuld er ikke blevet behandlet med samme skrappe kemikalier som konventionel bomuld. Heller ikke hvad angår farvestoffer eller de kemiske stoffer der forhindrer tekstilerne i at krympe. For at undgå at badekåben krymper i vask, anbefales det derfor, at man holder sig til forholdsvis lave temperaturer, både ved vask og tørretumbling. Badekåben bør således vaskes ved max.40 grader, med et kort centrifugeringsprogram, og tørre tumbles ved lav temperatur. På den måde skåner man også de håndlavede broderier. Blegemiddel bør undgås. – Bemærk: I mange lande anvendes såkaldt koldt vands vaskepulver, der er beregnet til lavere temperaturer og samtidig er miljøvenligt.